KOL

Vejrtrækningsøvelse 
Formålet med denne øvelse, er at få en idé om hvordan vejrtrækningsbesvær føles på egen krop

Du skal bruge:

• 1 sugerør

Udførsel:

• Tag sugerøret i munden og træk vejret gennem dette
• Hold dig for næsen
• Løb eller hop i 10-15 sekunder

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

KOL er en samlet betegnelse for lunge sygdomme med luftvejrsobstruktion, hvor obstruktionen ikke er fuldt reversibel. KOL betyder således at man har en kronisk obstruktion af luftvejene, der omfatter sygdommene kronisk bronkitis og lungeemfysem.

Definition og forekomst

KOL defineres som en vedvarende øget modstand mod luftens passage i luftvejene. Den øgede modstand i luftvejene, skyldes forsnævringer i bronkierne. Kronisk inflammation er årsag til forsnævrede bronkier, som nedbryder det ciliebærende epitel og øger dermed slimdannelsen i luftvejen. Kronisk bronkitis fører til ardannelse i og forsnævring af bronkierne, mens lungeemfysem fører til ødelæggelse af lungernes elastiske væv.

Ca. 40.000 danskere lever i dag med sygdommen KOL og betegnes som en folkesygdom. Årligt er der ca. 23.000 akutte indlæggelser forårsaget af KOL i eksacerbation.
(Viborg, L. og Torup, W. 2013, s. 130)

Forskning har vist, at der ses en tæt sammenhæng mellem menneskers socioøkonomiske status. Yderligere er det vist, at sammenhængen ikke skyldes rygning. Årsagen til sammenhængen menes derfor at være pulmones’ og luftvejenes udvikling og vækst i fostertilværelsen og i barne- og ungdomsårene. Væksten og udviklingen af pulmones og luftveje bliver påvirket af faktorer som ernæring, infektioner og passiv rygning i såvel fostertilværelsen som barne- og ungdomsårene. Rygning under graviditet vil ligeledes påvirke barnets lungefunktion negativt.

Tilgængelig fra: http://www.sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2014/Ulighed-i-sundhed-marts-2014/Ulighed-i-sundhed-kroniske%20sygdomme.ashx [07.10.2015]

• Opgørelsen viser, at sandsynligheden for at være registreret med KOL samlet set er hhv. 3,5 gange større for mænd og 4.2 gange større for kvinder uden en kompetencegivende uddannelse, i forhold til mænd og kvinder med en lang uddannelse. 
• Desuden ses en social gradient for begge køn, hvor risikoen for at have været registreret med KOL falder systematisk, med stigende uddannelsesniveau. Opgørelsen indikerer således, at der samlet set er en markant social ulighed i forekomsten af KOL.

For at diagnosticere KOL er det nødvendigt at foretage en spirometri (lungefunktionsøvelse). Ved KOL er det karakteristisk, at FEV1 (det forcerede ekspiratoriske volumen i første sekund af ekspirationen) er nedsat. Når værdien af FEV1 ligger under 0,7 eller 70% udløser det diagnosen KOL
(Viborg, L. og Torup, W. 2013, s. 132)

(Viborg, L. og Torup, W. 2013. s. 133)

Patofysiologi

90 % af KOL i Danmark, skyldes tobaksrygning, dog skal det nævnes at ikke alle rygere udvikler KOL. Til sammenligning vil mindre end 2 % af ikke-rygere udvikle KOL. Tobaksrøgen irriterer slimhinden i respirationsvejene eller alveolecellerne og udløser dermed en kronisk inflammationsreaktion. Det er primært luftvejsepitelet, der rammes af inflammationen. Dette kan føre til kronisk bronkitis og er dermed den dominerende årsag til KOL. Er det derimod alveolerne, der påvirkes af inflammationen, fører dette til at emfysem er den dominerende årsag til KOL. De fleste patienter med KOL har dog både kronisk bronkitis og emfysem.

(Viborg, L. og Torup, W. 2013, s. 130-131)

Kronisk bronkitis

Den kroniske inflammationsreaktion fører til, at respirationsepitelet i luftvejene bliver ødematøst og at de ciliebærende celler beskadiges eller omdannes til metaplasi. Luftvejenes slimproducerende
celler og kirtler, vil med tiden tiltage i antal og størrelse. Den slim som dannes, bliver sværere at transportere bort, da cilierne er dårligt fungerende eller ødelagte. Områder med pladeepitel i luftvejene vil yderligere blokere for den normale slimtransport. Slimhindeødemet i kombination med den øgede slimproduktion, vil forårsage forsnævrede luftveje og hermed øge modstanden i luftens passage. Sekretstagnationen og inflammationen fører til hoste med ekspektorat. Ved kronisk bronkitis er hoste med ekspektoration det mest fremtrædende symptom.

For at stille diagnosen kronisk bronkitis skal patienten have haft hoste med ekspektoration i mindst tre måneder, i mindst to på hinanden følgende år.
(Viborg, L. og Torup, W. 2013, s. 131)

(Viborg, L. og Torup, W. 2013. s. 131)

Emfysem

Inflammationen kan ligeledes ramme alveoleskillevæggene, således alveolerne nedbrydes, hvilket betyder færre men større alveoler. Ved nedbrydelse af skillevæggene i alveolerne, vil elastiske fibre samtidig ødelægges. Nedbrudte alveoleskillevægge har tre konsekvenser:

1. Færre, men større alveoler betyder nedsættelse af diffusionsarealet i pulmones og nedsætter dermed diffusionen af O2 og CO2 mellem alveoleluften og blodet.
2. Nedbrydningen af skillevæggene i alveolerne betyder, at den støtte, som normale alveoler yder til de små bronkiers vægge, forsvinder. Dette vil føre til at bronkievæggene lettere kollapser, når lufttrykket i pulmones falder under ekspiration. Dette vil igen føre til nedsat diffusion af O2 og CO2 mellem alveoleluften og blodet.
3. Mangel på elastiske fibre får ekspirationen til at gå langsommere.

Ved emfysem er dyspnø, det mest fremtrædende symptom. Nedbrudte alveoleskillevægge og uelastiske pulmones kaldes emfysem.

(Viborg, L. og Torup, W. 2013, s. 132)

(Viborg, L. og Torup, W. 2013. s. 132)

Symptomer

Dyspnø udvikles langsomt, i takt med et tab af lungefunktionen. Hos patienter hvor kronisk bronkitis er dominerende, kan dyspnø være et relativt sent symptom. Ved kronisk bronkitis er symptomerne oftest hoste og ekspektorat. Dyspnø vil først ses senere i forløbet.

Ved domninerende emfysem vil det første symptom ofte være funktionsdyspnø. Dyspnø opleves efterhånden ved ringe fysisk aktivitet, som ved af- og påklædning og til sidst i form af hviledyspnø. Hos nogle patienter vil der optræde symptomer som træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær forårsaget af hypoksi.

KOL-spiralen og KOL’s onde cirkel:

         


(Viborg, L. og Torup, W. 2013, s. 133-134)

KOL i akut eksacerbation

Når sværhedsgraden af KOL når stadierne svær/meget svær, vil disse patienter have så nedsat lungefunktion, at indlæggelse er nødvendig.

Årsagen til akut eksacerbation er oftest luftvejsinfektioner, luftforurening, hjertesvigt, uhensigtsmæssig medicinering eller angstanfald.

(Viborg, L. og Torup, W. 2013, s. 137)

Patofysiologi

Er der tale om en øvre luftvejsinfektion eller pneunomoni, er det oftest forårsaget af en viral eller bakteriel infektion. Symptomerne vil typisk starte med tiltagende hoste og ekspektoration, ledsaget af dyspnø. Ekspektoratet vil undervejs ændre udseende, fra klart til purulent. Dette er tegn på infektion.

Dyspnø udløser ofte angst. Infektionen i luftveje eller pulmones øger modstanden, specielt modstanden mod den eksspiratoriske luftstrøm. Ekspirationen forlænges således og patienten kan opleve lufthunger. Dette fører til brug af de accessoriske inspirationsmuskler for at inspirere kraftigere. I hvile bruger en persons respirationsmuskler ca. 5% af den samlede iltoptagelse. Hos nogle patienter med KOL bruges der helt op til 40% af den samlede iltoptagelse i hvile. Dette kan medføre træthed og angst hos patienten med KOL i akut eksacerbation. Udtrætningen af patienten kan medføre, at der udvikles akut respirationsinsufficiens, som karakteriseres ved hypoksi, cyanose, hyperkapni og acidose.
(Viborg, L. og Torup, W. 2013, s. 137-138)