Ernæring


Patienter med KOL er ofte i høj risiko for underernæring. De får ikke altid sufficient ernæring og væskeindtag, som de har meget brug for i deres kroniske sygdomsforløb.”Undersøgelser viser at sufficient ernæring mindsker risikoen for komplikationer, gør patienterne hurtigere raske og nedsætter dødeligheden” (Ovesen.L.,Allingstrup.L.&Poulsen.I.2011.s.187).

Ved småtspisende patienter
    • Patienter som er underernærede, børn såvel som voksne og ældre.

    • Patienter med utilsigtet vægttab på over 5 % inden for en måned.

    • Patienter som spiser mindre end 25 % end sædvanligt.(Ovesen.L.,Allingstrup.L&Poulsen.I.2011.s.187).



    Ved indlæggelsen
    • Screening for ernæringsrisko (primær screening – sekundær screening).
    • Ernæringsplan (skal indeholde energi og proteinbehov – kostform.

    • Monitorering (kontrol af vægt og kostindtag) – kostregistreringer.

    • Opfølgning (når patienten sit mål).

    • Henvisning til diætist- ved meget kritisk tilstand og eventuelt behov for sondeernæring.
    • Efter ordination fra læge, ved kritisk tilstand – parenteral ernæring (intravenøs infusion).(Rasmussen.H.H.&Holst.M.2012.s.68-71).



    Årsager til dårlig ernæringstilstande hos patienter med KOL

    • Øget energiforbrug.
    • Energiforbruget i hvile er større hos patienter med KOL og det kan delvis forklares ved det øgede respiratoriske arbejde.

    • Energiomsætningen er øget på grund af dannelse af inflammatoriske substanser i kroppen og et øget niveau af katabolske stoffer.

    • Næsten alle patienter med KOL ryger eller har røget. Tobaksrygning øger forbrændingen og har en vægtreducerende effekt.

    • Tab af muskelmasse- kan skyldes behandling med binyrebarkhormoner, da det har en nedbrydende effekt.
    • Åndenød ved mindste anstrengelse kan begrænse mulighederne for fysisk aktivitet.

    • Immobilisering medfører tab af knogle og muskelmasse.

    • Oplevelse af åndenød, som det at tygge og nedbryde maden kan gøre at patienter med KOL ikke kan overskue/overkomme at spise den mængde mad, der svarer til det øgede energiforbrug.
    • En fyldt mavesæk kan gøre at patienter med KOL oplever forværring i respirationen.
    • Manglende appetit og madlede.
    • Angst og depression kan medføre appetitløshed hos patienter med KOL
    • Social isolering kan svække interessen for og glæden ved at spise.
    • KOL i excabation, som ofte skyldes infektioner, kan give madlede.

    • Slimdannelse og dårlig smag i munden kan være med til at give appetitløshed.(Sorknæs.A.D.2010.s.162)
    Nogle patienter med KOL er normalvægtige og andre kan være overvægtige, her er der specifikke retningslinjer for deres ernæring. Men i vores projekt har vi fokus på den undervægtige patienter med KOL, som ofte er dem med flere genindlæggelser. Undervægt hos kronisk lungesyge er et meget stort problem. En dårlig ernæringstilstand kan svække immunforsvaret og det kan medføre øget modtagelighed for infektioner. Og her opstår typisk problematikken om de mange genindlæggelser.

    Kostforslag til den småtspisende patient med KO
    • Brug kræfterne på at spise, ikke på besværlig madlavning og indkøb.

    • Lav store portioner af gangen og frys dem ned i små portioner.

    • Spis tre hovedmåltider og tre-fire mellemmåltider
    • Spis og drik mælkeprodukter med meget fedt (ost, fløde, sødmælk, proteindrikke).

    • Spis ofte fiskepålæg og fed fisk (laks, makrel, sild).

    • Spis kød og pålæg med meget fedt (gerne over 10 % fedt).
    • Pålægssalater med mayonnaise giver mange kalorier og er nemme at tygge som pålæg.
    • Spis en vitaminpille hver dag.
    • Spis kun brød og gryn i små mængder.
    • Spis kun lidt frugt og grøntsager hver dag, da de kun indeholder få kalorier. Tilsæt kalorier i form af sovs, smør, olie, dressing m.m.
    • Spis kun lidt kartofler, men ris og pasta hver dag.


    Tilskud til proteindrikke kan gives igennem en "grøn recept" via egen læge eller lægen på hospitalet. En ”grøn recept” giver patienten med KOL 60 % i tilskud fra sygesikringen og egenbetaling 40 %.
    Tilskuddet er helt uafhængigt af de økonomiske forhold. I nogle kommuner giver de tilskud til patientens egenbetaling, via sociallovgivningen efter en vurdering af personlige og økonomiske forhold.
    Tilgængelig fra: https://www.lunge.dk/sites/default/files/mad_til_lungepatienter.pdf [lokaliseret 08.10.2015]

    Ingen kommentarer:

    Send en kommentar