Interview med fysioterapeut
Hvad
indebærer dit arbejde som fysioterapeut ift. patienten med KOL?
Der er forskellige tiltag man kan foretage, fx lungefysioterapi
med henblik på at øge ventilation af lungerne med mobilisering, specifikt sekretmobilisering
eller truncusmobiliserende øvelser. Det gøres ved at rotere brystkassen fra
side til side eller frem og tilbage. Alt efter hvilke symptomer folk oplever,
skal behandlingen selvfølgelig tilpasses derefter og vurderes fra gang til
gang. Vi gør meget ud af at tilbyde vores patienter KOL-rehabilitering ved
udskrivelse, altså i kommunal regi. Det kunne fx være genoptræningsplaner, hvis
de er interesserede. Vi er lige nu i gang med en fokuseret indsats i
modtagelsen, hvor vi laver en tværfaglig samlet screening, fordi de bliver
genindlagt så mange gange. Det kan fx være test af forskellig art, for at finde
de som er i risiko, samt at finde de som har svært ved at klare sig i hjemmet.
Det tværfaglige team kommer til at bestå af ergoterapeuter, fysioterapeuter,
sygeplejersker og diætister. Derudover vil vi også gerne have lægerne med indover.
Formålet er at lave en tværfaglig screening, samt forskellige tests, således
det giver et samlet overblik over patienten, om de er i risiko og hvor patientens
største problem ligger.
Hvilke
fysioterapeutiske interventioner kan anbefales til patienten med KOL?
Det vigtigste man kan give patienterne, er redskaber til at
klare sig selv i hjemmet og mestre deres KOL. Derudover er information
vedrørende deres sygdom meget vigtig, hvorfor der dannes sekret o.l., da mange
kun ved at ”det er noget med lungerne”.
Hvordan vil du beskrive tværprofessionaliteten på arbejdspladsen? (Evt. problematikker hermed) og hvor ser du den største udfordring ift. det tværprofessionelle arbejde?
Det tværprofessionelle
arbejde giver en indsigt og viden om hinandens professioner. Vi har hver vores
spidskompetencer. Det gælder om at finde et fælles sprog og en forståelse for
hinandens arbejdsområde og at hver profession for en forståelse af det hele
billede. Det kan være svært når der kommer eksterne fysioterapeuter, da man
ikke lærer hinanden at kende godt nok. Vi prøver dog at lære hinanden at kende
og finde et fælles sprog, fx til morgenmøderne og når der er tid. Hvis vi skal
hele vejen rundt om patienten, så er det vigtigt vi har hvert vores område, da
vi ikke kan det hele på en gang. Vi skal være glade for vores
samarbejdspartnere og udvekslingen af informationen der vedrører patienten. Vi har
desværre ikke meget tid til at udveksle informationen mundtligt, men det gøres
over de forskellige platforme der bruges, hvilket kan give en udfordring, da
der er mange forskellige platforme knyttet til de forskellige professioner. Så nogle
gange går informationen tabt eller man får det måske ikke set. Det optimale
ville være en samlet platform, da vi i forvejen dokumenterer nok. Det er dobbeltarbejde
da man skal dokumentere, i ikke kun én platform, men to, mens man samtidig
laver en mundtlig overlevering for at være sikker på at informationen går
videre.
Hvilke patienter med KOL modtager fysioterapi?
Det er de som indlægges her på sygehuset. Det
er oftest de som har KOL i forværring, altså de som er sværest ramte, der
kommer ind og derfra modtager fysioterapi. Vi ser kun de rigtig syge patienter.
Hvordan/på
hvilke områder medvirker fysioterapeuten i rehabiliteringen af KOL?
Vi skriver genoptræningsplan ved udskrivelse,
men udfører den ikke selv. Det gør de kommunale fysioterapeuter. Vi opretter
kontakten til fysioterapeuten, hvis vi kan se der er behov for det og patienten
er motiveret og interesseret i dette.
Hvilke årsager til genindlæggelser ser du som det største problem?
Når patienterne
kommer hjem, kan de måske ikke magte situationen selv. Der skal altså mere
hjælp til at klare sig og indrette sig selv i hjemmet. Det er som oftest når de
oplever angst at de ringer efter hjælp. Man kunne også undgå lungebetændelse,
da mange kommer ind med dette. Kan man undgå at de får lungebetændelse og sørge
for rensning af lungerne vil selve lungefunktionen derfor forbedres. Vi håber
på at afdække at der er et behov for hjælp, fx i hjemmet. Der ringes også tit
efter hjælp når borgeren eller deres pårørende oplever angst og derfor går i
panik.
Ses der et mønster i hvem der bliver genindlagt
igen?
KOL er ingen højstatus sygdom og den skyldes også i 90%
af tilfældene rygning. Det er som oftest ældre borgere, da sygdommen udvikles og
forværres over nogle år.
Hvilke tiltag er der gjort indtil videre for at mindske genindlæggelser?
Vi laver de her genoptræningsplaner til
kommunal rehabilitering og vi prøver at finde de som fx ikke kan klare sig selv
i hjemmet. Det skal den her tværfaglige screening hjælpe med. Derudover sker
der en opfølgning i hjemmet, som en del af genoptræningsplanerne. Det ville
måske mindske deres angst, hvis de var mere veloplyste om deres sygdom og
hvordan de kunne håndterer eventuelle anfald.
Hvilke problematikker ses der/oplever du problematikker i forbindelse med genindlæggelser?
Det koster staten en masse penge at genindlægge
borgeren. For patienten kan det blive løsningen på at klare sin sygdom, at
blive genindlagt.
Hvordan oplever du at det påvirker patienterne at blive genindlagt?
De er angstpåvirkede, ofte vrede og vil ikke
noget. Dette kan skyldes at de føler afmagt og at deres sygdom måske er
selvforskyldt efter fx mange års rygning. Det kan være svært at indse at man
har påført sig selv en alvorlig sygdom.
Oplever du forskel på mænd og kvinders mestring til deres KOL?
Jeg ser
ingen umiddelbar forskel. De udviser samme adfærd og det er ofte et spørgsmål
om patientens personlighed.
Opsummering:
Inden interviewet, blev der givet information omkring vores formål med interviewet, samt vores projekt. Det er etisk korrekt at bibeholde interviewedes anonymitet, samt gøre opmærksom på samtykkeerklæring og underskrivelse af denne.
Vores interview med fysioterapeuten er en kvalitativ undersøgelse, baseret på åbne semistrukturerede sprørgsmål.
(Jørgensen.F.K.,Almind.G.&Jensen.B.B.2009.s.191).
Ud fra vores interview med fysioterapeuten har vi fundet ud af at fysioterapeuter på et sygehus deltager aktivt i genoptræningen af patienter med KOL, fx med genoptræningsplaner, som udføres af kommunale fysioterapeuter. I samarbejde med sygeplejersker fra en akutmodtagelser, ergoterapeuter, diætister, psykologer og formodentligt læger, har disse en fælles teori om at en tværfaglig screening af patienter med KOL, vil kunne forhindre nogle af de mange genindlæggelser der er, netop fordi de borgere som har svært ved at mestre deres lidelse, ofte ikke bliver opdaget i tide. Problematikken med genindlæggelser kan opstå, da borgerne mangler viden og information omkring deres lidelse. Dyspnø er ofte forbundet med angst, samt panik. Patienter og pårørende bør vide hvordan sådanne situationer bør takles, så med en indsigt og viden i sygdommen, får de indblik i hvordan eventuelle angstanfald bør håndteres.
Opsummering:
Inden interviewet, blev der givet information omkring vores formål med interviewet, samt vores projekt. Det er etisk korrekt at bibeholde interviewedes anonymitet, samt gøre opmærksom på samtykkeerklæring og underskrivelse af denne.
Vores interview med fysioterapeuten er en kvalitativ undersøgelse, baseret på åbne semistrukturerede sprørgsmål.
(Jørgensen.F.K.,Almind.G.&Jensen.B.B.2009.s.191).
Interview med sygeplejersker i sundhedscenteret
Er det jeres erfaring, at opkvalificering af personalet ude i hjemmeplejen kan forebygge genindlæggelser?
Der er tilbudt undervisning til social-og sundhedsassistenter - og hjælpere, hvor de bliver opkvalificeret i forhold til hvad de skal observere og hvordan de skal reagere i forbindelse med KOL i eksacerbation - herunder et projekt med telemedicin. Erfaringen efter undervisning er, at det går godt og at det hjælper.
Erfaringen er at selvhjæplsplaner er gode at have i hjemmet for den enkelte borger, og det er et fænomen der spreder sig. Herunder har sygeplejersken været ude og undervise i plejecentre for at understøtte borgernes og de ansattes håndtering af KOL. Det er vigtigt at man hele tiden underviser nye ansatte. Jo mere viden de ansatte får, des bedre bliver de til at håndtere borgere med KOL. Desuden bliver de mere trygge bliver de i deres arbejde og i deres handlinger.
Hvordan/ hvilke metoder bruger I for at lære borgerne med KOL at mestre deres sygdom?
Sundhedscenteret afvikler kurser for borgere med KOL, såkaldte ”KOL-kurser”. Disse er af en varighed på 8 uger. Borgerne skal henvises af egen læge eller sygehuset, hvorefter de inviteres til en samtale og derefter udarbejdes der en individuel rehabiliteringsplan. Der er forskellige undervisningsseancer i løbet af KOL-kurset. Der er eksempeltvis træning, for at forbedre lungerne og konditionen, da dette er meget vigtigt i forhold til disse borgere. En god kondition er essentiel for at kunne have en god hverdag med KOL.
Mange af borgerne ved ikke nok om deres egen lidelse, de har derfor brug for at føle, at de har kontrol over deres sygdom og ikke sygdommen der har kontrol over dem. Mange af borgerne har mistet deres roller: job identitet og så videre. Sundhedscenteret lægger vægt på, at man skal lære at leve med sin lidelse, og være glad og tilpas på trods af den. Det er vigtigt at borgerne lærer hvordan deres symptomer udvikler sig, således at de selv kan tage hånd om eventuelle forværringer.
Er der mange af patienterne med KOL som vælger at fortsætte i psykolog gruppen?
Efter KOL-kurset er slut, kan der være 5-6 borgere med KOL i psykolog gruppen. Denne gruppe kan fortsætte i op til 1,5 år.
Angst problematikken fylder ofte meget hos patienterne med KOL og deres pårørende – er der hjælp at hente her til de pårørende?
Pårørende bliver inviteret med patienten med KOL til et møde med en psykolog, således at de i fællesskab bliver undervist i hvad man kan gøre, i tilfælde af anfald af åndenød eller angst.
Hvilke muligheder er der efter KOL-kurset?
Der findes 3 måneders-, 6 måneders- og 12 måneders opfølgning på den enkelte borger, hvor de samles i grupper. Derudover er der psykolog-grupper, hvor der tilbydes møder med psykologer. Målet her at patienterne får optimeret deres livskvalitet, og får kontrol over deres sygdom, så de får en bedre hverdag, efter at KOL-kurset er slut.
Kan patienter med KOL deltage med lav lungefunktion (moderat – svær)?
Der bliver afholdt kurser hvert kvartal. Nogle kan ikke være med, lige med det samme, men måske kan de blive det til næste holdopstart. Nogle har ikke ressourcerne til at komme ind og træne på sundhedscenteret – men de der får lavet træningsplan af fysioterapeuten på sygehuset bliver trænet af en fysioterapeut i eget hjem. Der findes en trænings-App, som de kan anvende til træning. Patienterne der er med i telemedicinsprojektet har ingen klager med hensyn til App’en , teknikken, og ligende. Det er let tilgængeligt og overskueligt stillet op, og de ældre bliver undervist i hvordan man bruger teknologien.
Kunne det være en mulighed-at oprette pårørende grupper og kursus? For at forebygge genindlæggelser?- Og give de pårørende redskaber til at tackle og mestre KOL patientens angst og dyspnø anfald.
De pårørende kan godt få lov til at komme og være lidt med i programmet for patienterne med KOL. Der findes netværksgrupper, som foregår én gang om måneden. De to grupper af patienter og pårørende kan have brug for at være ”alene” og uden hinanden, men sundhedscenteret drøfter også muligheden ved at oprette en gruppe udelukkende til pårørende til patienter med KOL.
Hvor mange patienter med KOL bliver henvist fra sygehuset?
1/3 af de 12 borgerne der deltager i KOL-holdet er blevet henvist fra lungeambulatoriet. Sygeplejerskerne fra sundhedscenteret kunne se kvaliteten i henvisninger fra sengeafsnit samt praktiserende læger. På denne måde ville en større del af befolkningen med KOL høre om deres tilbud og på den måde blive støttet igennem en bedre hverdag med deres sygdom.
Har I nogle erfaringer og statistik på- om jeres KOL-kursus forebygger genindlæggelser?
Der er endnu ikke udarbejdet en statistik på hvorvidt telemedicinen og KOL-kurset forebygger genindlæggelser på sygehuset, men sygeplejerskerne oplever at telemedicinen har en forebyggende effekt på genindlæggelser.
Opsummering
Opsummering
Inden interviewet, blev der givet information omkring vores formål med interviewet, samt vores projekt. Det er etisk korrekt at bibeholde interviewedes anonymitet, samt gøre opmærksom på samtykkeerklæring og underskrivelse af denne.
Vores interview med sygeplejerskerne fra sundhedshuset, er en kvalitativ undersøgelse, baseret på åbne, ledende semistrukturerede sprørgsmål.
(Jørgensen.F.K.,Almind.G.&Jensen.B.B.2009.s.191).
Ud fra vores interview med sygeplejerskerne fra sundhedscenteret kan vi konkludere at, der foregår en del positive tiltag for patienter med KOL. Fx tilbyder sundhedscenteret den enkelte borger hjælp med telemedicin, samt afholder såkaldte KOL-kurser, hvor de underviser borgeren i at mestre deres sygdom. Efter endt KOL-kursus er der opfølgning på hver enkelte patient. Her tilbydes samtidig møde med psykolog, hvor pårørende har mulighed for at deltage. Målet er her at optimere livskvaliteten, samt give dem ressourcerne til en bedre og mere kontrollerbar hverdag. (Jørgensen.F.K.,Almind.G.&Jensen.B.B.2009.s.191).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar