Interventioner

Patienter med KOL er en patientgruppe med mange fysiske og psykiske plejebehov, som kræver sygeplejefaglige tiltag. På grund af tab af lungefunktion, oplever patienterne typisk symptomer som dyspnø – i hvile eller aktivitet, hoste og ekspektorat, og dette medfører at patienterne kan opleve at blive angst, at føle sig hjælpeløs og forringet livskvalitet, samt udfordringer i hverdagen. Disse patienter har brug for tryghed, så de føler sig mindre angst, og her bliver de sygeplejefaglige tiltag centrale.

Med henblik på at styrke patientens velbefindende og forbedre vedkommendes livskvalitet er der forskellige initiativer man kan foretage. Det er vigtigt at det primært er den samme sygeplejerske der følger patienten, for at skabe en bedst mulig relation. Det er herunder vigtigt at sygeplejersken sørger for at yde en tryghedsskabende indsats. Der bør fra start  laves en klar afklaring af hvad den enkelte patients ressourcer er: hvad der er brug for hjælp til, og hvad patienten selv kan klare. At forbedre patienter med KOLs mestringsevne er centralt, men ligeledes er det vigtigt at undervise og vejlede vedkommende bedst muligt, samt at sørge for hjemmebesøg efter en eventuel udskrivelse. Hjemmebesøg kan være en fordel, da kontakt mellem sygeplejerske og patient bliver styrket, og patientens vitalitet øges.

Det ville være en fordel at opfordre patienten med dyspnø til at sidde op og spise/drikke, for at respirationsmusklerne bruges optimalt. Da toiletbesøg kan være meget ressourcekrævende kan det eventuelt være en idé at anlægge kateter, så der spares på kræfterne. Ved badesituationer bør der inden badets start planlægges eventuelle pauser undervejs, så badet er til at overkomme for patienten, og han/hun ikke bliver for dyspnøsk.

Det at give patienterne med KOL en overskuelig og behageligere hverdag er centralt. Det er vigtigt at give patienterne en øget livskvalitet, hvilket blandt andet kan gøres gennem sygeplejefaglige tiltag.
(Schulze,S., Schroeder,T. 2010. s.271-281)