Patienter med KOL er en
patientgruppe med mange fysiske og psykiske plejebehov, som kræver
sygeplejefaglige tiltag. På grund af tab af lungefunktion, oplever patienterne
typisk symptomer som dyspnø – i hvile eller aktivitet, hoste og ekspektorat, og
dette medfører at patienterne kan opleve at blive angst, at føle sig hjælpeløs
og forringet livskvalitet, samt udfordringer i hverdagen. Disse patienter har
brug for tryghed, så de føler sig mindre angst, og her bliver de sygeplejefaglige
tiltag centrale.
Med henblik på at styrke patientens
velbefindende og forbedre vedkommendes livskvalitet er der forskellige
initiativer man kan foretage. Det er vigtigt at det primært er den samme
sygeplejerske der følger patienten, for at skabe en bedst mulig relation. Det er herunder vigtigt at sygeplejersken sørger for at yde en
tryghedsskabende indsats. Der bør fra start
laves en klar afklaring af hvad den enkelte patients ressourcer er: hvad
der er brug for hjælp til, og hvad patienten selv kan klare. At forbedre
patienter med KOLs mestringsevne er centralt, men ligeledes er det vigtigt at
undervise og vejlede vedkommende bedst muligt, samt at sørge for hjemmebesøg efter
en eventuel udskrivelse. Hjemmebesøg kan være en fordel, da kontakt mellem
sygeplejerske og patient bliver styrket, og patientens vitalitet øges.
Det ville være en fordel at
opfordre patienten med dyspnø til at sidde op og spise/drikke, for at respirationsmusklerne
bruges optimalt. Da toiletbesøg kan være meget ressourcekrævende kan det
eventuelt være en idé at anlægge kateter, så der spares på kræfterne. Ved
badesituationer bør der inden badets start planlægges eventuelle pauser
undervejs, så badet er til at overkomme for patienten, og han/hun ikke bliver
for dyspnøsk.
Det at give patienterne med KOL en
overskuelig og behageligere hverdag er centralt. Det er vigtigt at give
patienterne en øget livskvalitet, hvilket blandt andet kan gøres gennem
sygeplejefaglige tiltag.
(Schulze,S., Schroeder,T. 2010. s.271-281)
(Schulze,S., Schroeder,T. 2010. s.271-281)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar